Hul i en tand (caries) er en nedbrydning af tandvævet (emalje/dentin) der sker når bakterier på tænderne over tid påvirker tanden ved syredannelse. Caries skyldes mest af alt mangelfuld mundhygiejne, men der kan også være andre faktorer som sammensætning af spyt og arvelige forhold der har indvirkning.
Behandling
Hvis der i en tand konstateres et hul (caries) afhænger det meget af hullets størrelse hvilken behandling der skal igangsættes. Er hullet begrænset til den yderligere del af tanden vil det typisk være nok blot at overfladebehandle med fluorlak.
Behandlingen med fluor gør tandens overflade stærkere og er derved sværere for bakterierne at trænge igennem. Denne behandling i kombination med god mundhygiejne kan reducere risikoen for at hullet udvikler sig. Dog vil hullet aldrig forsvinde og man skal fremadrettet opretholde en god mundhygiejne.
Hvis hullet er større skal det som regel altid laves med en plastfyldning. Gøres der ikke noget ved en tand med caries vil nedbrydningen til sidst nå nerven i tanden og der kan i så fald komme voldsomme smerter eller give betændelse omkring tandroden.
Hvis tandens hul går helt ind til nerven kan det være nødvendigt med en rodbehandling eller i værste fald at tanden skal fjernes.
Man kan ikke altid selv mærke man har et hul og det opdages som regel af tandlægen eller tandplejeren til almindelig eftersyn.
Dog er der nogle ting som man selv kan holde øje med:
- Isninger fra tanden
- Mad sætter sig pludselig mere fast mellem tænderne
- Hævet tandkød
- Smerter
